I love that you are part of my life

Jeg har fået noget nyt til min bolig! Dem som har besøgt min lejlighed ved, at der virkelig ikke hænger meget på væggene (læs intet!) og derfor er det rimelig revolutionerende for mig at have anskaffet mig vægpynt! Denne passer dog virkelig enormt godt ind i mit lille hjem, både fordi budskabet er vigtigt, men også fordi det passer så godt til mig. De mennesker jeg omgiver mig med, har størstedelen af skylden for at jeg er kommet til hvor jeg er i dag, og det synes jeg er værd at huske på, hver eneste dag.

Pale Grey. 50x70cm

Pale Grey. 50x70cm

Plakaten kommer fra firmaet I Love My Type. De har virkelig mange fine produkter. Jeg er vild med deres designs. De har både vilde farver og neutrale farver som alle kan passe ind i hjemmet, og hvis man lige mangler en personlig gave til sin veninde, kæreste eller mor, så er disse da helt perfekte. Selvudvikling og kærlighed har stor betydning for brandet og derfor kan man også på webshoppen både finde positive og livsbekræftende budskaber. – Altså lige præcis alt det som jeg står for og prøver at sprede ud til jer gennem mit eget livssyn.

Det jeg selv står for, handler om en uendelig kærlighed til dem der fylder min hverdag med glæde. Jeg har selv for lidt over 2 år siden, fuldstændig ændret mit liv, hvilket har betydet nye venskaber, de bedste veninder, og en træner som sparringspartner. Disse er tilføjet, men der er også røget nogle stykker i svinget. Det må man desværre nogle gange tage med, når de ikke forstår ens valg eller nye livsstil, og det er da også derfor det er så vigtigt i mine øjne, at minde sig selv om, hvor taknemmelig man skal være for dem der er der, og bliver der.

Uden at det skal blive alt for personligt og følsomt, så ville jeg ikke være kommet så langt den dag i dag, uden de mennesker jeg har i mit liv. Tak for jer og tak for alle jer som følger med og skriver søde beskeder og kommentarer til mine indlæg og billeder.

IMG_7401

//Loves by Lene

Indlægget er sponsoret i samarbejde med I Love My Type
www.Ilovemytype.com

Morgen ro

image

Jeg har valgt at skrive lidt om mine morgener, og om hvorfor jeg vælger at stå op kl 05 når jeg skal møde kl 08 et sted som kun ligger 20 minutters cykeltur væk. Jo, det handler om at jeg VIRKELIG nyder den ro der er om morgenen.

Jeg bor alene, men har ikke altid gjort det, så det der med at der ikke er andre, og at man har tid til lige hvad man vil, er det jeg sætter aller mest pris på i en travl hverdag.

Du kan sætte dig og glo på din altan med en kaffekop, læse avisen, læse lektier? Høre godmorgendanmark eller bare slappe helt af. Det er nok en form for meditativ start på dagen jeg holder mig. Og det kan også lyde vældig fint, er der nok en del b-mennesker der nu sidder og tænker, men sandheden er at jeg også selv engang har været MEGA b-menneske; skippede morgenmaden, gik i bad aftenen før og lagde tøjet parat så man kunne sove den halve time længere… Sandheden er at jeg faktisk får mere energi af at stå tidligt op. Tro det eller ej.. I kan jo prøve det 🙂

Når man så har alt tid nogensinde.. Så har man også tid til at lave sig en god og sund morgenmad. Jeg får nææææsten altid æg, tilberedt på forskellige måder dog, men æggepandekagen med fyld er min klare favorit fortiden!

Hvis i skulle prøve det er opskriften så simpel at den kun har 3 indgredienser, alt efter hvor meget fyld man nu vil have i.

image

2 æg piskes og steges på den ene side uden at vendes, ligges på tallerken, spinat og tomat kommes i, og her foldes pandekagen. Easy peasy. God dag!

Restaurant Jeny

Jeg er netop kommet hjem fra ferie, en skøn ferie med min dejlige Mor – bare hende og jeg! Vi var i Kroatien i en by der hedder Makarska, og som den madglade pige jeg er, bliver jeg simpelthen nødt til at dele en restaurant oplevelse jeg havde på turen!

Forestil dig lige at du bor på et fint hotel, ned til stranden og til en MASSE mennesker som elsker solferie og strand, så der er rimelig meget mylder. Du tager en vogn og kører ca 20 minutters kørsel OP ad et nærliggende bjerg, for at havne på en restaurant med plads til maks 20 gæster. Den ligger med udsigt ud til havet og en af verdens smukkeste solnedgange. Her serveres der gourmet mad, lokale vine og der findes den bedste service. Det var virkelig som at komme til et helt andet land eller en helt anden verden, på blot 15-20 minutter.

Restauranten havde fået de bedste anmeldelser af vores rejseselskab, og det levede det virkelig op til. Vi fik 5-retter (faktisk 6 med en starter) – med tilhørende vin for sølle 595 pr person.

Herunder har jeg prøvet at fange nogle af stemningerne på nogle billeder, selvom kameraet ikke på nogen måde viser bare halvdelen af hvor smukt det rent faktisk var. En kæmpe anbefaling fra min side, hvis i nogensinde overvejer Makarska og kroatien som rejsemål!

IMG_6550

IMG_6552

IMG_6556

IMG_6567

IMG_6570

IMG_6572

IMG_6580

IMG_6586

IMG_6595

Mine yndlings tights

Jeg går ALTID i tights, som i hvis ikke jeg har tights på, er det fordi det er for varmt, så har jeg kjole på. Men altså, en af mine søde følgere har spurgt om jeg ikke ville lave et blogindlæg om mine favoritter. Det vil jeg hellere end gerne, og jeg bliver enormt glad når i kommer med forslag, ris og ros omkring mine indlæg – bliv ved med det 🙂

Jeg er jo høj, har lange ben og en stor numse, så for nogen som ligner mig, kan det måske være svært at finde lækre tights, som ikke fremhæver de der deller på siden, og som ikke får ens røv til at se endnu større ud end den i forvejen er.

Mine alltime favorite, er klart All seasons seamless leggins fra Under Armour. De sidder godt, er lange nok til mine utrolig lange ben, og løfter numsen præcis som de skal. 😉

Jeg har faktisk haft svært ved at finde dem på nettet, men ved de forhandles hos amazon.com

IMG_5530

IMG_5819

Jeg vil dog lige gøre opmærksom på at jeg mest bruger disse tights i min fritid, da de ikke kan bindes i livet, og derfor har en liiiille tendes til at krybe lidt ned. Det går ikke til en bentræning 😉

Nr. 2 på min liste er fra mit favorit sportstøjsmærke Nike. De er PERFEKTE til træning, kan bindes i livet, er højtaljede og har nogle rigtig fine detaljer. Derudover har de en praktisk lomme bag på, hvor min Iphone 6 endda kan passe ned i.

IMG_5850

Jeg er også enormt stor fan af adidas som mærke, har i forresten set mine nye ultra boost løbesko i hvid? Ej men de er da FOR flotte!
Nå .. Denne model er jeg også begejstret for. Den har en lille lomme på siden, hvor man med lidt god vilje kan få plads til sin telefon. Jeg synes de er super fine med striberne lidt alternativt rundt om benet, i stedet for ned ad benet. Disse er lidt tyndere i stoffet end så mange andre tights jeg har, og derfor gode her til sommer, og så er de ikke de dyreste på markedet 😉

IMG_5857

IMG_5856
De sidste som jeg også vil anbefale er better bodies tights. Jeg har to par fra mærket, i to forskellige modeller.

De grå får VIRKELIG fremhævet ens numse! så hvis det er det man går efter, må de her være alle time favoritten 😉 – de er dog meget lavtaljede synes jeg, og sidder ikke – på mig – særlig pænt på hoften.

De sorte har jeg syet ind ved livet, fordi de bliver for store om taljen på mig hvis de skal være lange nok. Men jeg synes de sidder godt, og fremhæver de rigtige former 🙂

IMG_5858

IMG_5855

Som i kan se på det sidste billede er der også smuttet et par 2xu ind. Jeg er super glad for mine, men bruger dem ikke særlig meget, da jeg ligeså godt kunne træne i bar-røv. De er simpelthen så gennemsigtige når man som jeg har en stor røv 😉

Håber i kan bruge det til noget, og stil endelig spørgsmål hvis i er i tvivl.

//LA

Sund sommerdressing

Jeg tror jeg har fundet på sommerens hit ift at gøre maden lidt mere spændende. Skyr-dressing, og nej, det er måske ikke mig der har opfundet det, men jeg har lige lavet det selv og fået øjnene op for det.

Det er virkelig let, tager ingen tid, man sparer en HELT masse kalorier og får en lækker smagsoplevelse!

P6124373

Jeg brugte i dag spinat, men har planer om at prøve at bruge noget med mere smag, f.eks. frisk basilikum eller lignende.

Opskriften lyder:

2 små fed hvidløg
en håndfuld frisk spinat
1 spsk citron
lidt salt
150g skyr

hvidløg, spinat og citron puttes i en minihakker, og vendes med skyr og salt – voila!

Jeg synes det var super sammen med min ellers lidt kedelige kylling og broccoli, og er ret sikker på det hitter på mine kartofler senere i aften!

P6124382

Meld gerne tilbage om i synes om det hvis i prøver det!

//LA